Rundvisning i lokaler


A New Hope har til huse i en kælder under en håndfuld ungdomsboliger, lige bag ved togstationen og ved siden af Sdr. Anlæg. Der er en stor parkeringsplads, og det er let at komme til.

Her bor A New Hope

A New Hope
Museumsgade 55A, kld
7400 Herning

 

 

 

Værksted
Vores entré fungerer også som et lille værksted, hvor medlemmer frit kan bruge vores værktøj og materialer til at lave latexvåben, rekvisitter og hvad de ellers finder på. Det er også i værkstedet at man finder vores to symaskiner. Folk skal bare bruge af vores tråd og stof, det findes på lageret. De som skulle have behovet kan få en hylde i værkstedet til igangværende projekter, så vi ikke generer hinanden.

Det store fællesrum
Vores opholdsstue har tre primære funktioner; Figurkrig, brætspil og tv-stue.

Figurkrig

Vi har et bord der er dedikeret til Figurkrigsspil med tre forskellige plader; urban plan og landområde – begge konstrueret til Warhammer og Warmachine/hordes, og sidst men ikke mindst, en plade til X-wing med to baner i standart mål. Skulle flere plader være i brug findes der selvfølgelig flere borde. Desuden er der hylder til medlemmernes figurer og malestationer med maling, samleudstyr og materialer til terræn.

brætspil

Vi har ca. 130 forskellige bræt- og kortspil, som man rigtig gerne må bruge. I opholdsstuen er der et spisebord og et meget stort bord, ideelt til større spil og planlægningsmøder, da overfladen på bordet er som et whiteboard.

sofagruppe

I hjørnet har vi en sofagruppe hvor man kan bruge tv’et til at spille PS2, 3 eller se en film. Vi ejer ikke dvd’er eller spil, men medlemmerne stiller selv den slags til rådighed.

Rollespilsrum
Vi har to rum indrettet til rollespil.

Dungeonrum/Lounge

Det største er Dungeonrummet. Rummet er i en proces hvor det, ved medlemmernes kraft, bliver ændret fra et rum malet som en stenkælder med en drage kiggede ind, indrettet med et bord og syv kontor stole, bliver pudset op, malet og møbleret med lænestole og mindre borde, for at lave en luksus lounge til det klassiske rollespil. Som skrevet er det i proces, og vi er meget afhængige af tilskud fra div. fonde og puljer førend loungen bliver helt færdig, men trods proces kan man stadig spille derinde.

WhiteRoom

Vores andet rollespilsrum bliver kaldt for WhiteRoom. Dette rum er helt hvidt og har hvide forhæng foran vinduet og døren, så rummet er helt anonymt. Det er indrettet med et lys- (Philips Hue) og lydsystem (Sonos) som kan styres fra rummets tablet eller medlemmernes egne smartenheder. Indretningen er inspireret af rollespilsformen Black Box, og giver plads til at skabe en setting til både traditionel rollespil og mindre liverollespil, med lys og lyd som virkemidler og spilmekanikker.

 

 

Det lille fællesrum
Mellem det store fællesrum og rollespilsrummene har vi endnu et fællesrum.

Det lille fællesrum
Her er der reoler med hylder til medlemmernes bøger, terninger og papirer. I rummets midte er et stort bord med plads til store brætspil, endnu mere rollespil, computerparties og meget meget mere. I rummet findes også vores kostumelager, med de kostumer som er lavet til vores tidligere liverollespil eller doneret til os. Disse kostumer kan medlemmerne frit låne.

Kiosk og køkkenet
Vi har et stort køkken med lidt redskaber, hvor der blandt andet bliver kokkereret til fællesspisninger og kage til div. arrangementer.

Køkken

I forbindelse med køkkenet har vi en bar, som sælger slik, sodavand og toast. Hvis man vil undgå småpenge, kan man betale med Swipp.

Baren