Polterabend, workshop og team-building

Polterarbend

Er det sidste chance for at slippe tøjlerne og slå jer løs? Hvorfor ikke prøve noget anderledes og tage til polterarbend i rollespils tegn? Vi sørger for kapper og våben, og giver jer opgaver, så i kan have det fedt!

Tag kontakt til os, og så laver vi en løsning til jer.

Team-building

Trænger kollegaerne til en opkvikkende tur i skoven, så kan vi måske hjælpe jer. Vi kan lave utraditionel team-building hvor man ikke sidder stille, men derimod får pulsen op og et smil på læben. Alle har en indre ork der trænger til at blive luftet og en elverprinsesse der gerne vil ses, det kan vi hjælpe med.

Skriv til os, så laver vi et fedt arrangement der vil hænge fast.

Workshops

A New Hope afholder også det vi kalder “minikurser” i liverollespil. Det er et område vi efterhånden har stor erfaring indenfor og vi er regelmæssigt ude på biblioteker, skoler og institutioner, for at lære fra os om rollespil for rollespillets skyld, men også som pædagogisk værktøj.

Det plejer at foregå på den måde at vi kommer ud til “jer” og laver en workshop. I workshoppen laver vi våben og viser udstyr, som vi selv bruger. Her er der også rig mulighed for at snakke om erfaringer med rollespil og stille alverdens spørgsmål, som vi gladeligt besvarer.

Derefter plejer vi at spille en enkelt eller to liverollespils historier, sammen med dem som deltager, så de kan få en fornemmelse af, hvad det vil sige at spille liverollespil. Disse historier har vi forberedt hjemmefra og så tilpasser vi dem til deltagerne og området, som er til rådighed.

Hvis dette lyder som noget der kunne have interesse for jer, så skal I endelig kontakte os, så finder vi ud af, hvordan vi kan tilpasse et sådant arrangement til jer.

Vel mødt.