Introduktion

Hvad er liverollespil?

Når man spiller liverollespil, handler det om at man skal leve sig ind i en helt anden verden end sin egen. Man spiller en karakter, som man er klædt ud som og som har forhold/venskaber og sine egne mål. 
I liverollespil er der ingen replikker og alt er improviseret. Det er meget normalt i spillet at man aftaler med sine medspillere, hvis der skal ske scener (som fx et ritual), så alle er forberedte og kan gøre sig tanker om hvad der skal ske.

I liverollespil handler det om at bringe sin fantasi og tage del i den historie som man selv er med til at skabe.

Liverollespil minder meget om hvis man var en del af ‘Harry Potter’ og skulle opfører sig som en elev på Hogwarts, som kan magi og har nogle favorit fag.
Hvis man synes at det er svært at ‘leve sig ind i’ en helt anden verden, så er det forståeligt. Det kan være grænseoverskridende at skal finde på ting, men hvis man prøver det, vil man ofte opleve at det kommer meget naturligt. 

Hvad får man ud af liverollespil?  

Ligesom at gå til fodbold eller at være med i en klub, kan liverollespil give rigtig mange redskaber. Man bliver del af et fællesskab med samme interesser og dette kan føre til stærke venskaber. 

For mange er rollespil også en god måde at lære sociale kundskaber på, som empati, konflikthåndtering, selv-reflektion og lignende.

Vi har oplevet at mange unge med diagnoser eller som er særligt sensitive, har udviklet sig meget gennem rollespil. De har bevæget sig ud af deres egen skal og har fået lov til at ‘spille en karakter’ og derigennem få ytret ting, som de ellers har haft svært ved at få ud. 

Vigtigt om liverollespil

Alt man laver til rollespil er for sjov. Derfor er det vigtigt at hvis man ikke synes at det er sjovt mere, så er det helt okay at gå væk fra spillet. Hvis man selv er kommet til at gøre noget som fx at ramme nogen ved en fejl, så er det også helt okay at gå hen og sige undskyld og være sikker på at at den anden har det godt. Hvis alt er okay kan man bagefter genoptage spillet.